
Nu er det ved at være 2 måneder siden jeg blev opereret i øjet (dovent øje/skeløjet som jeg har været i hele mit liv). Til sidst fik jeg nok, og jeg blev tit ked af det når jeg tog billeder af mig eller filmede mig selv. (Derfor vendte jeg ofte mit hoved lidt til side når jeg tog billeder af mig, jeg har aldrig kunnet lide at tage billeder af mig selv hvor jeg kigger lige ud). Måske tænker nogen af jer at det er fjollet men det har altid gjort mig meget ked af det. Jeg blev endda mobbet med øjet da jeg var lille.
Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle vælge en operation i flere år. Men til sidst valgte jeg det altså, og jeg var til den første undersøgelse d. 22 august hvor de sagde de kunne operere mig allerede d. 6 september men jeg ville udsætte datoen for jeg forventede slet ikke at det var snart for jeg troede, at jeg ville vente længe. Jeg valgte 13 september. Da jeg var på en stue på sygehuset og ventede, iført det der tøj fra sygehus, havde jeg virkelig lyst til at sige nej til opererationen og tage hjem, men jeg fik presset mig selv til at blive. For jeg var sikker på at jeg ville fortryde hvis jeg bare sagde nej alligevel. Jeg var virkelig nervøs. Det var min første operation.
Da jeg vågnede op, fortrød jeg operationen straks. Fordi det gjorde virkelig virkelig ondt. Jeg ville så gerne græde, sådan græde rigtig meget over de voldsomme smerter men jeg kunne ikke græde på grund af smerterne. Det var forfærdeligt. Min far var på opvågningstuen da jeg vågnede, og straks sagde han: "Operationen gik helt fint, der var ingen problemer", så det beroligede mig for jeg var virkelig nervøs over at der skulle ske et eller andet.
Idag er jeg utroligt glad for at jeg havde valgt den operation og det rigtigt flotte resultat! Det var dog de mest værste smerter jeg nogensinde har været igennem i mit hele liv. Jeg har ikke brugt kontaktlinse på det ene øje siden optererationen, nej stadig ikke nu... Det blodige i øjet skal først gå væk helt 100 %... Når jeg så får kontaktlins på det opererede øje, skal jeg til træning med øjet så "musklen" i øjet bliver bedre til at styre med fordi "musklen" bliver uvant til at have en kontaktlinse på. I det mindste må jeg bruge mascara nu :D Hehe.
Her kan I se forskellen. Efter operationen har jeg taget utalligt mange billeder af mig selv fordi jeg var så glad for at se at jeg ikke har et dovent øje mere og at jeg altid kan kigge lige ud, hehe.
